Hvem er Noorani
Navnet Noorani betyder “lysende” eller “strålende”, og det afspejler vores tilgang til design. Som lille fik jeg altid designet mit tøj af min mor – min første og største inspirationskilde. Hun lærte mig, hvordan hvert sting kan fortælle en historie, og hun har givet stafetten videre til mig. Længe har jeg skabt mit eget tøj, og nu ønsker jeg at dele disse designs med alle, så andre kan opleve glæden ved at bære noget unikt og personligt. Min mors ekspertise er stadig inde over hver kollektion, hvilket sikrer, at tradition og håndværk fortsat lever i hvert design.
Vores kollektioner stråler af tidløs elegance og fortæller historien om at være afghaner langt fra sit hjemland. Det er en fortælling om arv, identitet og kultur – en arv, der går videre i generationer.